Ældre er yngre med erfaring

At blive ældre er en naturlig konsekvens af livet. Når vi bliver ældre ændres vores behov og vore muligheder måske, men vi bliver ikke værdiløse. Og også i alderdommen fortjener borgerne i vores samfund at have et godt liv. Socialdemokraterne ønsker at understøtte kulturtilbud, idræt og samværsmuligheder for seniorer i Slagelse Kommune.

Til det gode liv hører muligheden for at være aktiv. Socialdemokraternes politik på ældreområdet er at skabe mulighed for at vore ældre borgere kan komme ud blandt andre, have et socialt liv og deltage i aktiviteter i overensstemmelse med deres interesser. Hertil hører bl.a. at det offentlige rum indrettes med den fornødne tilgængelighed, også transportmæssigt.

Når man som ældre borger når dertil, at man har behov for hjælp til at klare de daglige opgaver, skal kommunen naturligvis tilbyde den hjælp, der er bestemt af lovgivningen. Men vi ønsker, at der foruden denne hjælp skal være mulighed for tilkøbsydelser, således at der skabes et fleksibelt tilbud til borgerne. Tilkøbsydelserne må imidlertid ikke blive til brugerbetaling ad bagvejen. Hjemmeplejen skal være den primære leverandør af omsorgsydelser til de ældre.

Vi vil sikre, at arbejdet på ældreområdet udføres med øje for tryghed, trivsel og omsorg. Udgangspunktet er den enkeltes ressourcer, behov og personlighed. Sundhedsfremme og forebyggelse skal være i fokus. Socialdemokraternes mål på ældreområdet er den bedst mulige livskvalitet til alle – længst muligt.

Vi skal være åbne over for ny teknologi i ældreplejen. Den ny teknologi kan ikke løse alle behov og kan ikke erstatte den menneskelige arbejdskraft på alle områder, men den kan aflaste personalet i ældreplejen for belastende arbejdsopgaver og dermed være med til, at sikre omsorg.

”I Slagelse Kommune skal det være trygt at blive ældre”

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s